search
top

Afskaf pointsystemet

Vi skal ikke dele mennesker op i to grupper med forskellige rettigheder afhængig af, hvem vi lige synes er nyttige. Mennesker er mennesker og derfor har de menneskerettigheder. FN vedtog dem i 1948, men noget tyder på, at det ikke skader lige at friske artikel 16 op i erindringen: Artikel 16. stk 1: Uden begrænsninger af racemæssige, nationalitetsmæssige eller religiøse grunde har mænd og kvinder, der har nået myndighedsalderen, ret til at gifte sig og stifte familie. De har krav på lige rettigheder med hensyn til indgåelse af ægteskab, under ægteskabet og ved dettes opløsning.
Stk 3: Familien er samfundets naturlige og fundamentale enhedsgruppe og har krav på samfundets og statens beskyttelse. Hvorfor må danske statsborgere så ikke gifte sig og bo sammen med hvem de vil her i landet? Hvorfor skal de forbi et umyndiggørende “nyttigheds-tribunal”, som skal dele point ud? Menneskerettighedserklæringen er egentlig ikke særlig kompliceret, men åbenbart er den svært at forstå for visse politikere. Skam jer!

Lav et svar

top

Switch to our mobile site