Bleeding hearts and artists
The Wall i Herning! Det var en fed oplevelse, som gav mig anledning til mere reflektion, end jeg var forberedt på. Det er jo en omgang teatralsk narcissisme, som er meget veludført og velkendt for mig siden min storebror købte dobbelt-LP’en i 1988. Dengang og i starten af ’90-erne, hvor jeg hørte den rigtig meget betragtede jeg det som et spændende, smukt og fuldstændig overspillet historisk dokument, som vidner om en tid og et samfund med lurende totalitarisme, småborgerlighed og et autoritært skolesystem, som lå lysår fra Danmark i 1990′erne. Det mest interessante ved albummet har jeg siden 2. gennemlytning anset for at være blotlægningen af de ånds-liberales selvforståelse. Jeg hører jo selv til den gruppe, og det kilder så dejligt at forholde sig lidt distanceret til sin selvforståelse. En slags narcissisme i anden potens. Opstyltetheden har jeg altid taget med, for den er jo nødvendig for budskabet, når nu sejren over småborgerligheden, militarisme, kontrolsamfundet og den blinde autoritetstro har været total. Så skal fjendebilledet styltes lidt op for at fortælle historien og klappe sig selv og de andre åndsliberale på ryggen. Det var min opfattelse af The Wall i ’90 erne og jeg har ikke hørt albummet så meget siden.
I dag meldte tømmermændene sig så i form at en helt uforberedt refleksion. I dag behøver fjendebilledet jo ikke styltes op. Det står helt af sig selv og dominerer dagens Danmark. Øget statslig kontrol af borgerne, en tilbagevenden til et ensrettende skolesystem, militarisme og magthavernes anvendelse frygt som styringsinstrument har været den dagsorden, som Venstre, Konservative og Dansk Folkeparti har sat de sidste 10 år:
Momma’s gonna put all of her fears into you – “de stjæler citronmånerne”, “østbanderne laver hjemmerøverierne”, “han har masseødelæggelsesvåben”
Momma’s gonna keep you right here under her wing – “men VKO passer på jer”
She won’t let you fly, but she might let you sing – “Vi har skam yttringsfrihed , men vi vil helst ikke have, I rejser for meget rundt.”
Momma won’t let anyone dirty get through – “Lad os få udlændinge til at føle sig rigtig uvelkomne”
Momma will always find out where you’ve been – “Alle borgeres trafik på internettet registreres”, “Staten skal kunne ransage virksomheders IT udstyr rutinemæssigt”
Momma’s gonna keep Baby healthy and clean – “Måske kan vi forbyde paraboler?”
Of course Momma’s gonna help build the wall
Så kære “bleeding hearts and artists”: Lets make our stand!
