Sådan er inddelingen i dag.

Det er nu sådan, at alle straffesager rutinemæssig føres i Holstebro (den røde plet på kortet).  Det betyder, at indbyggere i den nordlige del af kredsen, som f.eks. er vidne til vold, skal rejse hele vejen derned for at vidne. Her kan de køre i kortege med advokater, domsmænd og den anklagede. Det er en stor forringelse af den offentlige service. Men det betyder også, at vi mister advokater i vores område. Når det hele nu foregår i Holstebro, vil nye advokater naturligvis ikke etablere sig i Nykøbing eller Thisted. Det betyder tab af arbejdspladser for veluddannede i vores kommuner og er stik mod al sund fornuft. Den konservative justitsminister har afvist at irettesætte retspræsidenten i Holstebro, som handler mod intentionerne i retskredsreformen. Det kræver åbenbart en ny regering, at få rettet op på problemet.

Sådan mener jeg, den skal være

Jeg vil arbejde for, at straffesager igen bliver ført i Thisted eller Nykøbing. Det kan f.eks. gøres gennem oprettelsen af en ny retskreds, der kunne bestå af Thisted, Nykøbing og Skive kommuner.

Lørdag den 3. september: Hanstholmcentret og Store Torv skulle lige besøges i dag. Jeg fik ikke delt så mange foldere ud, for der var hele tiden folk, der ville snakke med mig. Herligt!

Fredag den 2. september: Ydby, Vestervig, Bedsted og Hurup var målene for min tur rundt i Sydthy. Det var rigtig hyggeligt og jeg mødte mange gamle bekendte. I Vestervig var der en, der spurgte:

”Hvorfor slår du så meget på, at du er en lokal kandidat? Er det en kvalitet i sig selv at være lokal?”

Thomas: Ja det er vigtigt for folkestyret, at repræsentanterne har en god lokal forankring. Folketinget udsender byger af regler, og det er efterhånden blevet reglen i stedet for undtagelsen, at der optræder nogle uforudsete og uhensigtsmæssige lokale virkninger.

Tænk bare på beskæringen i børnechecken, som havde en klar geografisk slagside. De store børnefamilier bor primært Idkantsdanmark, hvor indtægterne også er lavest. Så her rammer den beskæring hårdest. Ændringerne i reglerne om supplerende dagspenge burde også have forholdt sig til, at medarbejdere i fiskeindustrien i vores byer bliver hårdt ramt, fordi det er sådan en sæsonbetonet branche. Forringelserne for friskoler, politireform og voksenundervisning er andre eksempler. Disse ting har man tydeligvis ikke opmærksomhed på med mindre man er lokalt orienteret. Det er jeg.

Torsdag den 1. september: TV-MidtVest var forbi og lavede et indslag til i aften. Senere var jeg forbi Radio Limfjord, som har lavet et 5 minutters indslag til i morgen. Om eftermiddagen delte jeg foldere ud i Nykøbing sammen med Lene Espersen og senere med et par lokale konservative i Snedsted. Jeg spurgte til holdningen til den retskredsreformen, som Lene jo har været ansvarlig minister for og som har haft nogle meget uheldige konsekvenser lokalt. Nemlig at straffesager ikke længere føres lokalt. Der var ikke rigtig noget svar, men det er en sag, som jeg i hvert fald vil kæmpe for at få rettet op på.

Tirsdag den 30. august: Sidst på dagen var jeg på gaden i Nykøbing sammen med Steen, Svend, Iben og Gustav og vi fik delt en masse foldere ud og talt med mange. Først på dagen lavede mine radiospots færdige (eller rettere, det gjorde Finn Noer). Du kan finde dem her på siden. Fra i morgen kommer de til at køre i Radio Limfjord.

Mandag den 29. august: Der kom lige et arbejde i vejen, men jeg nåede da at tale med en vælger i Nykøbing Mors, som spurgte til min holdning til Dansk Folkepartis forslag om at lukke asylcentrene og flyve asylansøgerne til særlige lejre i nærområderne.

Mit svar: Forslaget virker egentlig bare som om et desperat forsøg på at tiltrække sig opmærksomheden. Jeg har med interesse noteret mig, at regeringen har skudt det ned, så det er nok ikke en diskussionen værd.

Søndag den 28. august: Jeg var på gaden og få en snak med folk ved brugsen i Vesløs og i Frøstrup i dag.

Så gik turen til Holsterbro, hvor jeg skulle give et interview og lave en lille tv spot.
På vejen hjem fik jeg sat nogle plakater op i Ydby og Hurup.

Bo: I dag var vi på Hannæs, og i Vesløs var der en vælger der ærgrede sig over at miljøet næsten er forsvundet fra den politiske dagsorden. Det kan man jo kun være enig i, og det fører til spørgsmålet Hvilke prioriteringer har du indenfor miljøpolitik?

Thomas: Det vigtigste er beskyttelsen af vandmiljøet. Jeg vil arbejde for en udfasning pesticiderne, og endemålet er et totalt stop for sprøjtegifte. De kan jo ikke styres. Desuden skal udvaskning af gødningsrester ned på et niveau som er miljøneutralt. Eksperterne siger, at vi var på det niveau i 1950. Så det er der, vi skal ned.

Bo: Vil det ikke uundgåeligt føre til lavere landbrugsproduktion:
Thomas: jo, og det vil være helt fint med en lavere belastning af jord, dyr og natur. Vi producerer rigeligt.

Bo: I Frøstrup talte med en vælger der lige havde mistet sit job. Kommer han ikke i klemme, når landets økonomi er i ubalance og gælden vokser? Hænger økonomisk genopretning og øget beskæftigelse overhovedet sammen? Og hvad med Thy og Mors som er særligt hårdt ramt?

Thomas: Der er overhovedet ingen modsætning. Økonomisk genopretning og en aktiv beskæftigelsespolitik er to sider af samme sag: Hvis beskæftigelsen fortsat falder og bliver til en arbejdsløshedspiral bliver landets økonomiske situation håbløs. Løsningen ligger i at satse på redskaber, som er styrbare, nemlig offentlige investeringer. Skattelettelser alene giver ingen garanti for aktivitet. I Thy og på Mors vil udbygningen af infrastrukturen være det som hurtigst tjener sig selv ind igen. Der skal satses på at udbygge A11 og A26 til 3 sporede veje, og staten skal støtte op om udbygningen af Hanstholm havn.

Bo: Det er nemt at se, at udbygningen i Hanstholm er en god investering. Men hvordan kan udbygning af vejene tjene sig selv ind?

Thomas: Vi kan se, at de store penge tjenes i storbyerne, og ved at udbygge vejnettet, kan Thy og Mors nemmere blive til en del af de store byers pendlingsopland. Det vil gavne bosætningen på vores egn. Men det vil også lette presset på boligmarkedet i storbyerne. Det er til gavn for hele landet.

Lørdag den 27. august: Starten er gået og der er blevet sat en masse plakater op. Dagen bød også på en tur i lydstudiet, så nu ligger der snart en række radiospots klar. I løbet af dagen stillede Bo mig en masse spørgsmål som du kan se svarene på her:

Bo: Den første partilederdebat handlede mest om økonomi og noget om sygehuspolitikken. Er der andre temaer, som du gerne vil trække frem?
Thomas: Ja, jeg vil meget gerne have mere fokus på miljø og klima. Det er kommet alt for meget i baggrunden. Alle partier taler med velvilje om miljø og klimaindsatsen. Men det er tydeligt nogle partier kun lader som om de mener det og spiller for galleriet; For mig er det tydeligt, at kun de radikale, SF og Enhedslisten er ægte grønne partier. Denne forskel skal vi have tydeligt frem.
Bo: Har du nogle lokale og regionale temaer, som du finder særligt vigtige?
Thomas: Der er flere. Retsreformen nedlagde Thisted som selvstændig retskreds, og det har vist sig katastrofalt. På trods af, at vi har et afdelingskontor i Thisted, er det i praksis blevet tømt for indhold. Det er en alvorlig serviceforringelse for borgerne i Thy og på Mors, og på længere sigt vil det gøre det uinteressant for advokater at etablere sig her.
Uden en fornuftig udvikling af infrastrukturen mht. vejnet og Hanstholm havn ser det skidt ud. Det er noget alle lokale kandidater fra alle partier bør være enige om. Der burde etableres et netværk mellem de lokale partier og kandidater så vi kan skabe fodslag og så vi ikke taber noget på gulvet på grund af uenigheder om prioriteringer.
De mange skolelukninger på grund af kommunernes anspændte økonomi vil givetvis vise sig at blive skadelig for bosætningen i Nordjylland. Skolevæsenet er ganske vist kommunalt; men det er folketingets opgave at skabe ordentlige rammer så der ikke bliver spændt ben for lokalt forældreengagement ved etablering af friskoler. De nuværende forhold er utålelige, hvor friskoleinitiativer faktisk er blevet straffet med dobbelte nedskæringer.
Bo: Regeringen vil nedlægge regionerne. Går du også ind for at regionerne skal nedlægges?
Thomas: Nej, Det er alt for hurtigt at sige, at de fungerer så dårligt, at de helt skal nedlægges. De burde i det mindste evalueres inden man gør noget så drastisk. Desuden vil en nedlæggelse være et angreb på demokratiet. De foreslåede professionelle bestyrelser vil være alt for langt væk fra borgerne, og de vil være ligeglade med om deres beslutninger vil ramme hårdt i vores del af landet, hvor vi i i modsætning til f.eks. Midtjylland har bevaret mange mindre sygehuse i en geografisk decentral struktur. Jeg tror simpelthen ikke at vores sygehuse passer ind i centralisternes regneark. De har ikke blik for sygehusenes betydning for bosætningen. Det er ikke acceptabelt, hvis vi skal køre 110 km for at blive behandlet for banale sygdomme. Derimod giver det god mening i at centralisere specialer. Men specialerne behøver ikke nødvendigvis at være placeret på de store sygehuse. Der kan da sagtens være en specialiseret øjeklinik i Thisted.

Bo: Går du ind for at regionerne tillægges flere beføjelser?
Thomas: Ja, regionerne bør have skatteudskrivningsret ligesom amterne havde. Det øger ansvarligheden overfor økonomien. Desuden bør regionerne have flere miljø – og sociale områder overført som myndighedsområder. Jeg mener ikke, at kommunerne har de nødvendige ressourcer til at løse miljøopgaverne tilfredsstillende og kommunerne har vist sig for små til at løse opgaver omkring de sociale specialtilbud. Mange specialtilbud i kommunerne er nødlidende. Derfor giver det god mening at flytte disse opgaver til regionerne

”Søren, hvorfor må man ikke udvise folk til en uvis skæbne?”. Det er der også 2 svar på. Den ene svar er, at det træls og pinligt for Danmark at komme for menneskerettighedsdomstolen og det kan gå ud over eksporten. Den risiko er et bredt flertal i Folketinget nu klar til at løbe, ligesom man gør i Rusland og andre lande vi normalt ikke sammenligner os med. Men hvad med svar nummer 2? Vi må ikke udvise folk til en uvis skæbne, fordi hvis det bliver almindeligt accepteret, at hensynet til systemet overtrumfer hensynet til den enkeltes basale rettigheder, så skrider fundamentet for vores samfund.

Svar nummer 2 er det mest gyldige i min verden men det forties i den offentlige debat. Der findes naturlige, umistelige rettigheder: Alle mennesker har krav på respekt og værdighed. Det er fundamentet for mine værdier, menneskerettighedskonventionerne og for det samfund, jeg ønsker at vi skal have.

Det forslag som Regeringen nu er ved at vedtage med hjælp fra S og SF betyder, at en udlænding, som i en brandert langer en lussing ud eller i arrigskab spytter på andre eller spænder ben bliver udvist, medmindre det med sikkerhed ikke er i strid mod konventionerne. Det betyder, at vi nu skal udvise mennesker til lande, hvor vi ikke ved om de straks bliver udsat for forfølgelse, henrettelser eller tortur.

”Jo flere sager, hvor man skal gå til kanten, jo større sandsynlighed er der for, at man kommer til at træde ud over kanten”, siger Søren Pind om forslaget. Og så kan vi jo bare rette lidt ind eller sige undskyld, eller hvad? Men der er jo tale om menneskeliv! Når først menneskeliv er røget ud over kanten, samler man dem ikke bare op igen, og en undskyldning til de efterladte giver dem ikke livet tilbage.

Det er ikke længere nogen overraskelse at Venstre og Konservative på denne måde er villige til at lade det enkelte menneskeliv bøde for et hensyn til systemet. Det er jo længe siden, at de to partier kopierede Dansk Folkepartis menneskesyn. Det er dog chokerende at S og SF nu også hopper med ud på den glidebane.

I 1948 blev FN’s menneskerettighedserklæring vedtaget. Det er meget tæt på 2. verdenskrig og det er ikke nogen tilfældighed. Man ønskede jo at bremse en gentagelse af de grusomheder, som blev begået få år forinden, hvor det enkelte menneskes rettigheder systematisk blev tilsidesat.

Jeg er da godt klar over, at rigtig mange af de mennesker, der nu bliver ramt af denne ekstra udvisningsstraf oveni den almindelige afsoning, ikke kommer fra fæle totalitære lande, som vil udføre henrettelser og tortur. Men proportionerne er da også helt gale, når nordmænd, tyskere og hollændere, som har bygget et liv op i Danmark med familie og job, i fremtiden skal tvinges ud af landet og splitte alt op, bare på grund af en spytklat.

Hensynet til menneskerettighederne (og ikke bare hensynet det pinlige i en tur for menneskerettighedsdomstolen) er fundamentet i vores samfund og udgør bolværket mod den glidebane som fører hen til et totalitært samfund, der sætter systemer før mennesker. Dette fundament kan sagten erodere, også i et demokrati. Det er i fuld gang i Danmark, og i disse dage sker det meget hurtigt.

I dag meldte tømmermændene sig så i form at en helt uforberedt refleksion. I dag behøver fjendebilledet jo ikke styltes op. Det står helt af sig selv og dominerer dagens Danmark. Øget statslig kontrol af borgerne, en tilbagevenden til et ensrettende skolesystem, militarisme og magthavernes anvendelse frygt som styringsinstrument har været den dagsorden, som Venstre, Konservative og Dansk Folkeparti har sat de sidste 10 år:

Momma’s gonna put all of her fears into you – “de stjæler citronmånerne”, “østbanderne laver hjemmerøverierne”, “han har masseødelæggelsesvåben”
Momma’s gonna keep you right here under her wing – “men VKO passer på jer”
She won’t let you fly, but she might let you sing – “Vi har skam yttringsfrihed , men vi vil helst ikke have, I rejser for meget rundt.”

Momma won’t let anyone dirty get through – “Lad os få udlændinge til at føle sig rigtig uvelkomne”
Momma will always find out where you’ve been – “Alle borgeres trafik på internettet registreres”, “Staten skal kunne ransage virksomheders IT udstyr rutinemæssigt”
Momma’s gonna keep Baby healthy and clean – “Måske kan vi forbyde paraboler?”

Of course Momma’s gonna help build the wall

Så kære “bleeding hearts and artists”: Lets make our stand!